Analyser af EU og Europas udvikling
Regeringen og Det Konservative Folkeparti har indgået en finanslovsaftale for 2026, der markerer et markant skridt i retning af et stærkere dansk forsvar og et mere robust beredskab. Med finansloven prioriteres både militær støtte til Ukraine, en ny strafreform, og styrket samfundssikkerhed i en tid med øget global uro. Finansloven
Forligskredsen bag forsvarsforliget har besluttet en omfattende omprioritering og effektivisering af Forsvaret, der skal frigøre omkring 13 milliarder kroner i perioden 2026–2033. Pengene skal ikke spares væk, men geninvesteres i Forsvarsministeriets område for at styrke kampkraften og sikre bedre udnyttelse af ressourcerne. Analysen, der ligger til grund for beslutningen, blev
Danmark styrker overvågning, beredskab og suverænitet i Nordatlanten med ny droneindsats Med den nye Delaftale 2 under forsvarsforliget 2024–2033 tager Danmark et markant skridt mod et mere digitalt og fleksibelt forsvar i Arktis og Nordatlanten. En central del af aftalen handler om droner – ikke kun som militært værktøj, men
Mens Danmark stadig drøfter, hvordan droneteknologi skal integreres i Forsvaret og industrien, går Norge forrest med et nationalt droneprogram koblet direkte til Ukraine. På et testfelt nær Kongsberg styrter norskbyggede kamikazedroner ned i gamle kampvogne og fjeldsider – og eksploderer.De første resultater er så lovende, at Hæren planlægger at teste
Når EU’s udenrigsminister Kaja Kallas taler, lytter folk. Hun har markeret sig som en af de mest kompromisløse stemmer over for Rusland, og under EU-topmødet i København lagde hun ikke fingrene imellem: Europa er allerede i krig, og Rusland er fjenden. En ny realisme i EU’s udenrigspolitik Kallas’ udmelding er
EU’s ministerråd og Europa-Parlamentet har netop indgået en aftale om at gøre InvestEU-programmet både enklere og stærkere – og for første gang nævnes forsvarsindustri og militær mobilitet som prioriterede områder. Med aftalen hæves EU-garantien med 2,9 mia. euro til i alt 29,1 mia. euro, hvilket kan mobilisere betydelige private og
Beslutningsprocesserne i dansk forsvarspolitik er mere komplekse, end de fleste forestiller sig. Når nye våbensystemer skal indkøbes, kaserner skal lukkes, eller beredskabet skal styrkes, er det ikke Forsvaret selv, der kan trykke på knappen. Det er et politisk ansvar, og Folketinget – især Forsvarsudvalget – er centrum for beslutningerne. Forsvarsudvalget
Forsvarsministeriet har besluttet at afsætte 800 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til at modernisere og sikre Forsvarets IT-understøttelse. Det er en markant prioritering – men også kun et første skridt i en digital transformation, der ifølge ministeriets egne analyser kræver 17,5-21 mia. kr. over de kommende år. Hvorfor
Sveriges nye plan for totalforsvaret 2025-2030 er et wake-up call for hele Norden. Dokumentet, som MSB og Försvarsmakten netop har afleveret til regeringen, understreger, at krig og kriser ikke er teoretiske scenarier – de er en konkret planlægningshorisont. Medlemskabet af NATO, erfaringerne fra Ukraine og de seneste års hybride trusler
Baseret på Kommunalt.dk’s analyse: Kommunernes beredskab under pres – med eksempler Analysen på Kommunalt.dk peger på, at kommunernes redningsberedskab i stigende grad presses af tre strukturelle udfordringer: flere og mere komplekse hændelser, rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, samt begrænsede økonomiske og materielle ressourcer. På baggrund af den analyse vil vi her se