Økonomi og finans i EU
EU’s stats- og regeringschefer presser på for enklere regler, billigere energi og et mere sammenhængende indre marked. Nye forslag om fælles selskabsregler og mindre administration skal gøre det lettere at drive virksomhed i Europa. Men det er stadig åbent, hvor langt forenklingerne rækker, og hvilke hensyn der må vige. Europæisk
Frankrigs offentlige underskud ligger langt over EU’s tilladte grænse, og statsgælden nærmer sig 120 procent af BNP. Europas næststørste økonomi er allerede underlagt EU’s underskudsprocedure, men har fået frem til 2029 til at rette op på situationen. Dermed rejser den franske økonomi et principielt spørgsmål: Hvor konsekvent kan EU håndhæve
EU’s næste syvårige budget skal finansiere Europas ambitioner om forsvar, sikkerhed, konkurrenceevne og udvikling. Men medlemslandene er uenige om både størrelsen og fordelingen af pengene, mens Europa-Parlamentet kræver flere midler. Med blot to måneder tilbage af 2026 vokser presset for at finde et kompromis, der skal sætte den økonomiske retning
Spanien og Grækenland kritiseres for at holde på Patriot-missiler, som Ukraine har akut brug for. Men Danmark har også grund til selvransagelse. En dansk droneanskaffelse risikerer at blive forsinket og fordyret af en kontraktmodel med et statsligt mellemled. Samtidig rejser processen spørgsmål om producentgarantier, operativ kapacitet og mulighederne for ukrainsk
Tyskland har Europas største forsvarsbudget og investerer massivt i oprustning. Men en ny analyse viser, at selv tyske startups har svært ved at omsætte teknologi og demonstrationer til egentlige kontrakter. For danske forsvars- og dual-use-virksomheder er budskabet derfor dobbelt: Markedet er enormt – men adgang kræver langt mere end et
Tysklands beslutning om at skrotte det forsinkede F126-program var ikke blot et opgør med et problemramt skibsprojekt. Nu kommer næste klare signal om den retning, den europæiske flådeopbygning bevæger sig i. Svenske Saab har netop indgået en kontrakt til en værdi af omkring 8,7 milliarder svenske kroner med ThyssenKrupp Marine
Europa står midt i den største forsvarspolitiske transformation siden Den Kolde Krig. Hvor debatten de seneste år har handlet om, hvor mange penge der skal bruges på forsvar, handler den nu i stigende grad om, hvordan pengene bruges. Et nyt analysepapir fra Europa-Parlamentets forskningsenhed EPRS viser, at EU bevæger sig
Der er en tendens til at betragte cybertruslen som et teknisk sikkerhedsproblem. Noget for IT-afdelingen. Noget for militæret. Noget for myndighederne.Den tid er forbi. Når danske myndigheder i deres nyeste trusselsvurdering slår fast, at truslen fra både cyberkriminalitet og cyberspionage er meget høj, er det ikke blot en sikkerhedsfaglig konstatering.
I København onsdag mødtes 28 af Europas største virksomhedsledere med EU’s øverste politiske top for at sende et klart signal:Europa kan stadig vinde – men kun hvis vi handler nu. Under overskriften “Competitiveness, Climate, Security” overrakte topcheferne fra blandt andre Maersk, Siemens, Airbus, Thales, Saab, Danfoss, Kongsberg, ThyssenKrupp, SAP, Carlsberg