BAE Systems har præsenteret et nyt mikrobølgevåben, der kan sætte fjendtlige droner ud af spillet uden at affyre et eneste missil. Teknologien kan få vidtrækkende konsekvenser for beskyttelsen af militære installationer, flådefartøjer og kritisk infrastruktur. Men den rejser også et væsentligt spørgsmål: Er Danmark ved at investere i et droneforsvar,

Arktis 4/5 Et avanceret krigsskib har begrænset værdi, hvis det ikke kan forsynes, repareres eller holde sig i operationsområdet. I Arktis er den sammenhæng afgørende. Store afstande og krævende vejrforhold gør understøttelsen af styrkerne til en central del af den militære opgave. RANDs undersøgelse af USA’s arktiske militære kapaciteter fra

Da NATO’s øverstkommanderende den 12. oktober præsenterede sin nye Theory of Victory, var budskabet klart: En modstanders evne til at føre krig skal nedbrydes ved ikke alene at bekæmpe de militære styrker, men også de systemer, der holder dem operative. Det sætter logistik, ammunition, vedligeholdelse og forsyningssikkerhed i centrum. Men

Ubemandede overfladefartøjer og undervandsdroner bliver stadig vigtigere i moderne søkrig. Men en ny strategisk analyse fra NATO Defense College advarer mod at forveksle teknologisk innovation med reel militær kapacitet. For Danmark, der står over for betydelige investeringer i Søværnet og overvågningen af Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten, rejser analysen et centralt

Droner er ikke længere et specialværktøj i udkanten af Forsvaret. De er på vej ind som en helt almindelig del af den militære værktøjskasse – på jorden, i luften og i uddannelsen af fremtidens danske soldater. Forsvaret tager i disse uger flere markante skridt ind i den ubemandede krigsførelse. Forsvarsministeriets

Når Danmark taler mere og mere om totalberedskab, samfundssikkerhed og et samfund, der skal kunne fungere under kriser, giver det næsten sig selv: De kommunale deltidsbrandfolk og frivillige hører naturligt hjemme blandt dem, vi hædrer på Uniform på jobbet-dagen. Fra i år er de officielt med. Det er både rimeligt