EU og Canada tager nu skridt mod et helt nyt politisk og økonomisk partnerskab. På et topmøde i Montréal den 29.-30. oktober skal parterne drøfte en alliance, der kan ændre Europas forhold til Nordamerika. Bag initiativet ligger et ønske om større økonomisk selvstændighed, stærkere forsvarssamarbejde og mindre afhængighed af USA.

EU vil beskytte forbrugerne mod vildledende sundhedspåstande. Det er et fornuftigt udgangspunkt. Men når tusindvis af anprisninger om planter og urter har været sat på pause siden 2010, begynder det at ligne et større problem end blot reglerne for kosttilskud. Det bliver et spørgsmål om, hvordan EU arbejder, hvordan beslutninger

Venstres Morten Løkkegaard er blevet stemt ud af ledelsen i Renew Europe efter næsten ti år som næstformand. Moderaternes Stine Bosse er samtidig valgt ind. Løkkegaard betegner resultatet som et koordineret politisk opgør mod de borgerligt-liberale. Men konflikten handler om mere end to danske EU-politikere. Den berører en grundlæggende uenighed

Tre ukrainske angreb på russiske datacentre har udløst et dramatisk fald i automatiseret internettrafik. På sociale medier bliver det udlagt som bevis for, at Ruslands digitale troldehær er blevet sat ud af spillet. Men hvad viser tallene egentlig? Og kan angrebene give efterretningstjenesterne en hidtil uset mulighed for at dokumentere

En ny norsk undersøgelse af Forsvarets investeringsprojekter viser, at økonomiske risici ofte undervurderes, beslutningsgrundlaget kan være utilstrækkeligt, og målene er så uklare, at det bliver vanskeligt at vurdere resultaterne. Konklusionerne bør vække interesse i Danmark, hvor historisk store forsvarsinvesteringer skal omsættes til reel militær kapacitet – og helst hurtigere end

I dag handler det ikke om materiel, milliarder, trusselsvurderinger eller politiske slagsmål. I dag handler det om mennesker. Om dem, der trækker i uniformen og stiller sig til rådighed for os andre. De fortjener vores respekt. Ikke bare i dag – men hver eneste dag. I dag er det Uniform

Danmark har afsat omkring 70,5 milliarder kroner til militær støtte til Ukraine frem mod 2028. Men hvor stor en del af pengene skal samtidig bruges til at opbygge dansk og europæisk forsvarsindustri? I Norge er netop den diskussion rykket helt ind på Stortinget. Måske bør Folketinget tage den samme debat

USA får med den nye aftale om Grønland markant større militært råderum i Arktis. Men aftalen er samtidig konstrueret, så Kongeriget Danmark fastholder suveræniteten, mens Grønlands ret til selvbestemmelse understreges. Læser man hele aftalen, handler den imidlertid om langt mere end amerikansk adgang. Den tegner konturerne af en ny sikkerhedsarkitektur

Danmark, Grønland og USA står foran en aftale, der kan ændre den sikkerhedspolitiske arkitektur i Arktis. USA får efter de foreliggende oplysninger større og langsigtet militært råderum i Grønland, mens Kongeriget Danmarks suverænitet og grønlændernes ret til selvbestemmelse fastholdes. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke længere kun, hvem der bestemmer

Danmark vil købe ukrainske droner, teknologi og forsvarsmateriel. Det giver god mening. Men hvis vi vil handle direkte med en forsvarsindustri, der producerer midt i Europas største krig siden 1945, er vi også nødt til at acceptere en ganske enkel præmis: Ukraine er ikke Danmark. Og krigstid er ikke fredstid.