EU vil skabe bedre betingelser for iværksættere og gøre det muligt at etablere virksomheder på blot 48 timer. Men den europæiske fagbevægelse advarer mod social dumping og svækkede arbejdstagerrettigheder. Nu er et af EU’s vigtigste initiativer for konkurrenceevnen blevet centrum for en politisk konflikt, som også deler danske interesser.

Europa har i årevis diskuteret, hvorfor det er så vanskeligt at skabe nye store virksomheder. Hvorfor europæiske iværksættere kæmper med forskellige nationale regler, hvorfor innovative virksomheder søger kapital i USA, og hvorfor det indre marked stadig ikke fungerer som ét samlet marked for dem, der gerne vil etablere og udvikle en virksomhed.

Nu forsøger EU-Kommissionen at gøre noget ved problemet.

Med forslaget om en ny fælles europæisk selskabsform, EU Inc., vil Kommissionen gøre det muligt at etablere virksomheder digitalt på blot 48 timer for maksimalt 100 euro og uden krav om minimumskapital. Virksomhederne skal kunne benytte en fælles selskabsretlig ramme, der gør det lettere at tiltrække investeringer og vokse på tværs af Europa.

Det lyder umiddelbart som en reform, der burde samle bred politisk opbakning. Men sådan er det ikke gået.

I stedet er EU Inc. blevet genstand for en intens konflikt mellem fagbevægelsen, erhvervsorganisationerne og de politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Og konflikten rejser et langt større spørgsmål: Kan Europa styrke sin konkurrenceevne uden at udfordre nogle af de nationale regler og strukturer, som medlemslandene gennem årtier har opbygget?

Fagbevægelsen frygter social dumping

Den europæiske fagbevægelse har reageret kraftigt på forslaget. Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, ETUC, har advaret om, at EU Inc. kan give virksomheder mulighed for at vælge registreringsland ud fra, hvor reglerne er mest fordelagtige.

Den 20. oktober demonstrerede fagforeninger foran Europa-Parlamentet i Strasbourg med krav om stærkere beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder.

Bekymringen handler især om virksomheder, som registreres i ét medlemsland, men har deres ansatte og væsentligste aktiviteter i et andet.

Fagbevægelsen frygter, at denne konstruktion kan bruges til at omgå regler om medarbejderindflydelse, kollektive rettigheder og selskabernes ansvar over for ansatte.

Men her er det nødvendigt at skelne mellem to ting.

EU Inc. betyder ikke automatisk, at en medarbejder i Danmark mister sine almindelige danske ansættelsesrettigheder, fordi virksomheden bliver registreret i et andet EU-land. De eksisterende EU-regler beskytter fortsat en række ufravigelige rettigheder i det land, hvor medarbejderen normalt arbejder.

Den egentlige juridiske konflikt handler i høj grad om de rettigheder, der knytter sig til selskabet selv. Eksempelvis medarbejdernes ret til at være repræsenteret i virksomhedens øverste ledelse.

Det er en væsentlig forskel.

Danmark står midt i konflikten

I Danmark har medarbejdere i selskaber, der gennemsnitligt har beskæftiget mindst 35 ansatte i tre år, mulighed for at kræve medarbejderrepræsentation i selskabets øverste ledelsesorgan.

Men hvad sker der, hvis et selskab med hovedparten af sine medarbejdere i Danmark bliver registreret under EU Inc. i et andet medlemsland, hvor reglerne for medarbejderrepræsentation er anderledes?

Det er netop denne type spørgsmål, som forhandlingerne i Bruxelles kredser om.

Fagbevægelsens Hovedorganisation har advaret mod risikoen for regelshopping, postkasseselskaber og social dumping. Dansk Metal har ligeledes udtrykt modstand mod forslaget i dets nuværende form, mens Finansforbundet har argumenteret for, at forslaget bør trækkes tilbage.

Danske Byggefag har været endnu skarpere i kritikken og har sammenlignet EU Inc. med erfaringerne fra de danske iværksætterselskaber, IVS, som blev indført i 2014 og senere afskaffet efter problemer med blandt andet misbrug af selskabsformen.

Sammenligningen er et politisk argument fra fagbevægelsens side, ikke dokumentation for, at EU Inc. nødvendigvis vil få samme konsekvenser.

På den anden side står blandt andre Dansk Industri, som ser en fælles europæisk selskabsform som et vigtigt skridt mod et mere konkurrencedygtigt EU.

Dermed genfinder vi en velkendt dansk konflikt, men denne gang i europæisk målestok: Hvor går grænsen mellem nødvendig fleksibilitet for virksomhederne og beskyttelsen af lønmodtagernes rettigheder?

Regeringen afviser at udelukke hele brancher

Konflikten har allerede fået en konkret danskpolitisk dimension.

Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har foreslået, at EU Inc. ikke skal kunne anvendes inden for en række brancher, blandt andet byggeri, landbrug, transport, rengøring, hotel- og restaurationsbranchen samt plejesektoren.

Argumentet er, at flere af disse sektorer allerede har udfordringer med arbejdskriminalitet, udnyttelse af arbejdskraft og social dumping.

Men den danske regering ønsker ikke en sådan generel undtagelse.

I et svar til Folketingets Europaudvalg den 23. oktober afviser erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard forslaget om at udelukke de pågældende brancher. Ministeren mener, at så omfattende undtagelser ikke står mål med risikoen, og at langt de fleste virksomheder i brancherne drives lovligt og ansvarligt.

Regeringen ønsker i stedet målrettede værn mod misbrug.

Det er en interessant politisk skillelinje, ikke mindst fordi tre danske medlemmer af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, Marianne Vind, Per Clausen og Villy Søvndal, stemte for udvalgets samlede udtalelse. Deres stemmer var dog ikke særskilte stemmer om brancheundtagelserne.

Dermed er der også mellem danske politiske aktører forskellige opfattelser af, hvor omfattende beskyttelsen skal være.

Er beskyttelsen blevet en barriere for vækst?

Det ville være for enkelt at konkludere, at fagbevægelsen blot forsøger at forhindre europæiske virksomheder i at udvikle sig.

Fagbevægelsens bekymring for selskabskonstruktioner, der kan anvendes til at omgå nationale rettigheder, er reel og fortjener en seriøs behandling.

Men der er også et andet perspektiv.

Europa har i årevis erkendt, at fragmenterede regler og administrative byrder hæmmer mulighederne for at skabe virksomheder, som kan konkurrere globalt.

Alligevel viser forhandlingerne om EU Inc., hvor vanskeligt det bliver at ændre de eksisterende strukturer, når reformerne bevæger sig fra politiske hensigtserklæringer til konkret lovgivning.

Iværksætterorganisationer frygter allerede, at de politiske kompromiser vil udvande EU Inc., så den nye selskabsform ender som endnu en administrativ konstruktion, hvor virksomhederne stadig skal navigere mellem forskellige nationale systemer.

Hvis det sker, risikerer EU at skabe en ny europæisk selskabsform uden at levere den forenkling, som var hele formålet.

Omvendt risikerer man at skabe nye juridiske konflikter og konkurrenceforvridning, hvis forenklingen gennemføres uden tilstrækkelige garantier mod misbrug.

Det er netop denne balance, der gør sagen så vanskelig.

Europas politiske dilemma

Konflikten om EU Inc. handler grundlæggende om to ambitioner, som EU forsøger at forene.

På den ene side ønsker Europa at blive mere konkurrencedygtigt, skabe flere arbejdspladser, tiltrække investeringer og gøre det lettere for virksomheder at vokse.

På den anden side ønsker man at bevare de nationale arbejdsmarkedsmodeller, de kollektive rettigheder og de sociale standarder, der er opbygget gennem årtier.

Begge hensyn har betydning for Europas fremtidige velstand.

Den politiske udfordring er derfor ikke alene at vælge mellem virksomhedernes fleksibilitet og medarbejdernes beskyttelse. Den er at finde regler, som både forhindrer omgåelse af rettigheder og samtidig giver virksomhederne en reel fordel ved at benytte den nye fælles selskabsform.

Det kræver blandt andet svar på, hvordan medarbejderrepræsentation skal sikres på tværs af grænserne, hvordan myndigheder kan kontrollere selskaber registreret i andre medlemslande, og hvilke regler der skal gælde, hvis medarbejdere og ledelse ikke kan blive enige.

Nu skal politikerne vise, hvad de vil

EU-landenes ministerråd vedtog sin forhandlingsposition den 23. oktober. Her fastholdes udgangspunktet om, at reglerne for medarbejderrepræsentation følger det land, hvor selskabet er registreret, men med en særlig mulighed for at beskytte medarbejderrettigheder i andre medlemslande.

I Europa-Parlamentet er uenigheden endnu ikke løst. Afstemningerne i Retsudvalget er blevet udskudt, og næste forsøg på at nå en aftale er planlagt til den 5. november.

Dermed er et initiativ, der skulle gøre det lettere at starte virksomheder, blevet en prøve på EU’s evne til at omsætte ønsket om bedre konkurrenceevne til konkrete beslutninger.

Det afgørende bliver, om politikerne kan sikre de nødvendige arbejdstagerrettigheder uden at gøre den nye selskabsform så kompliceret, at virksomhederne ikke ønsker at benytte den.

For det er netop her, Europas store konkurrenceevnedebat møder virkeligheden.

EU kan ikke nøjes med at erklære, at Europa skal være verdens bedste sted at starte og udvikle virksomheder. Politikerne skal også kunne blive enige om, hvilke eksisterende barrierer der skal fjernes, og hvilke rettigheder der skal beskyttes.

Og tilbage står et spørgsmål, som rækker langt ud over EU Inc.:

Kan Europa forene den sociale model med behovet for hurtigere innovation og stærkere virksomheder – eller vil forsøget på at beskytte det eksisterende gøre det vanskeligere at skabe fremtidens arbejdspladser?