Lovgivning og politik i EU
Derfor skal politikere sikre, at danske virksomheder får de rette vilkår til at levere forsvar, teknologi og sikkerhed En krig vindes ikke i skyttegraven. Den vindes gennem produktion, innovation og de virksomheder, der formår at omsætte teknologi, viden og ressourcer til konkret forsvarskapacitet.Det gælder ikke kun i Ukraine – det
Med finansloven for 2026 sætter regeringen og Det Konservative Folkeparti nye rammer for samfundssikkerhed og beredskab. Kommunerne bliver centrale aktører i at omsætte de 500 millioner kroner årligt, der afsættes til robusthed, forebyggelse og folkelig beredskabsparathed. Regeringen og Det Konservative Folkeparti har med finansloven for 2026 aftalt en markant prioritering
Regeringen og Det Konservative Folkeparti har indgået en finanslovsaftale for 2026, der markerer et markant skridt i retning af et stærkere dansk forsvar og et mere robust beredskab. Med finansloven prioriteres både militær støtte til Ukraine, en ny strafreform, og styrket samfundssikkerhed i en tid med øget global uro. Finansloven
Danmark har brug for en grand strategy, hvor økonomi, udenrigspolitik og forsvar bindes sammen. Danmark har i dag brug for mere end blot et forsvarsforlig og milliarder i bevillinger. Vi mangler en grand strategy – en samlet strategi, hvor vi kobler den økonomiske politik, udenrigspolitikken og Forsvarets udvikling. Uden denne sammenhæng risikerer
Forligskredsen bag forsvarsforliget har besluttet en omfattende omprioritering og effektivisering af Forsvaret, der skal frigøre omkring 13 milliarder kroner i perioden 2026–2033. Pengene skal ikke spares væk, men geninvesteres i Forsvarsministeriets område for at styrke kampkraften og sikre bedre udnyttelse af ressourcerne. Analysen, der ligger til grund for beslutningen, blev
EU’s nye forsvarsplan markerer et vendepunkt i europæisk sikkerhedspolitik. Efter årtier, hvor unionen har fokuseret på civil stabilitet og økonomisk integration, er Europa nu trådt ind i et kapløb om sin egen strategiske autonomi. Det er ikke længere et spørgsmål om ambition – men om overlevelse. Europa som selvstændig sikkerhedsaktør
Et bredt flertal i Folketinget har nu godkendt Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten – den største samlede investering i Kongerigets nordlige forsvar nogensinde. Med 27,4 milliarder kroner frem mod 2033 skal Danmark, Færøerne og Grønland markant styrke evnen til at overvåge, beskytte og agere i det arktiske område. Aftalen
Mens Danmark stadig drøfter, hvordan droneteknologi skal integreres i Forsvaret og industrien, går Norge forrest med et nationalt droneprogram koblet direkte til Ukraine. På et testfelt nær Kongsberg styrter norskbyggede kamikazedroner ned i gamle kampvogne og fjeldsider – og eksploderer.De første resultater er så lovende, at Hæren planlægger at teste
I København onsdag mødtes 28 af Europas største virksomhedsledere med EU’s øverste politiske top for at sende et klart signal:Europa kan stadig vinde – men kun hvis vi handler nu. Under overskriften “Competitiveness, Climate, Security” overrakte topcheferne fra blandt andre Maersk, Siemens, Airbus, Thales, Saab, Danfoss, Kongsberg, ThyssenKrupp, SAP, Carlsberg
Debatten om Beredskabsministeriet har på det seneste været præget af hård kritik og hurtige konklusioner. Men før man dømmer, bør man se nøgternt på fakta: Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MBSB) er et nyt ministerium, oprettet i 2024, og er fortsat i gang med at opbygge sin organisation, sine procedurer