NATO har brugt de seneste år på at diskutere procenter, milliarder og nye mål for forsvarsudgifterne. Nu begynder den langt vanskeligere øvelse: Pengene skal omsættes til soldater, ammunition, luftforsvar, langtrækkende våben, logistik, beredskab og reel militær effekt. Det er den virkelighed, den tyske general Carsten Breuer kommer til at stå

EU-Kommissionens nye forslag til en Public Procurement Act kan blive langt mere interessant for dansk forsvar end endnu en ændring af udbudsreglerne. Hvis mulighederne bliver brugt rigtigt, kan de være med til at ændre hele relationen mellem Forsvaret og industrien. I stedet for at beskrive et færdigt produkt ned i

Forsvaret er klar til at etablere en fast landmilitær tilstedeværelse med kampsoldater i Grønland. Det vil være et markant skifte i den danske militære tilstedeværelse i Arktis. Men soldater på land kan ikke stå alene. Skal Danmark og NATO for alvor kunne forsvare Grønland, kræver det et sammenhængende situationsbillede fra

113 boliger blev ødelagt. Omkring 450 mennesker måtte evakueres. 18 brandvæsener og 215 brandfolk blev sat ind. Den voldsomme brand i den norske kommune Flatanger står tilbage som et ekstremt eksempel på, hvor hurtigt en relativt lokal hændelse kan udvikle sig til en katastrofe. For Danmark bør historien ikke alene

Europa er i gang med en historisk oprustning, men flere penge er ikke nok, hvis nye fabrikker, produktionslinjer og forsvarsanlæg sidder fast i årelange myndighedsprocesser. Onsdag stemmer Europa-Parlamentet om EU’s Defence Readiness Omnibus, der skal gøre op med en del af bureaukratiet. Et af de mest markante greb er en

Danmark er midt i den største militære oprustning i årtier. Ser man på en række af FMI’s seneste anskaffelser, tegner der sig et interessant billede: Der købes ikke bare flere våben. Der investeres samtidig i beskyttelse, anti-dronekapacitet, transport, soldaterudrustning og den infrastruktur, der skal få det hele til at fungere.

I dag begynder ARCTIC SHIELD 2026 i Grønland. For Danmark handler øvelsen om langt mere end at træne sammen med allierede. Det danske forsvar skal i stigende grad kunne operere, beskytte kritisk infrastruktur og håndhæve suverænitet i et Arktis, der har fået markant større sikkerhedspolitisk betydning. Fra i dag og

Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte. Det er dagen, hvor Danmark stopper op og siger tak til de mennesker, der har været villige til at gøre noget ekstra for Danmark – og i yderste konsekvens sætte deres eget liv og helbred på spil. Men dagen handler også om

Schweiz gør nu droner, robotter og bekæmpelse af droner til en permanent del af sin militære organisation. Danmark har allerede et stærkt dronecenter og investerer massivt i teknologien. Men det schweiziske næste skridt rejser et relevant spørgsmål: Skal Danmark også have egentlige droneenheder – og måske på sigt en dronebataljon?