Forsvar og sikkerhed i EU
Der tales meget om robusthed. Men samtidig ser vi en udvikling, som kan trække i den modsatte retning. Inden for både NATO, EU og de nationale forsvar bliver kontrakterne større og større. Flere lande går sammen om fælles indkøb. Store rammeaftaler bliver normen. Hensigten er god: lavere priser, hurtigere anskaffelser
Over det nordlige Norge flyver danske F-35 kampfly side om side med amerikanske, norske og italienske fly. Mere end 200 fly fra 18 lande deltager. Øvelsen hedder Ramstein Flag 2026. Men det er meget mere end en øvelse. Det er et kig ind i fremtidens krig. For det, NATO træner
Der er sket noget grundlæggende med danskernes syn på forsvar. I årtier har forsvarspolitik været et område for specialister, officerer og politikere. Noget, der kun for alvor fyldte i offentligheden, når danske soldater blev sendt ud, eller når der skulle forhandles forsvarsforlig. Sådan er det ikke længere. Den nye tryghedsmåling
Da statsminister Mette Frederiksen præsenterede sin nye regering, var udnævnelsen af Jeppe Bruus til forsvarsminister en af de mest interessante beslutninger på forsvarsområdet. For mange kommer udnævnelsen måske som en overraskelse. Men ser man nærmere på Bruus’ politiske arbejde de seneste år, er der tegn på, at interessen for forsvar,
Danmark placerer sig nu markant i den europæiske sikkerhedspolitiske frontlinje. Det nye regeringsgrundlag gør det klart: Europa skal kunne stå mere på egne ben – politisk, økonomisk, teknologisk og militært. Det er en historisk forskydning i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Baggrunden er en verden i hastig forandring. Rusland fortsætter krigen
Fra småstatslogik til samfundssikkerhed Regeringens nye sikkerhedspolitiske kurs gør robusthed, teknologi og mobilisering til centrale elementer i dansk strategi Firkløverregeringens regeringsgrundlag markerer et afgørende strategisk skifte i dansk sikkerhedspolitik. Dokumentet handler ikke kun om flere kampfly, NATO-mål og militære investeringer, men om noget langt bredere: hvordan hele samfundet skal gøres
Phantom MK-1 og Ukraine: Begyndelsen på den humanoide krigsmaskine? Ukrainekrigen har allerede ændret vores forståelse af moderne krig. Først kom de billige FPV-droner, der kunne ødelægge kampvogne til få tusinde kroner. Dernæst maritime droner, der tvang den russiske Sortehavsflåde væk fra Krim. Nu testes endnu en teknologi på slagmarken: humanoide
Europa-Kommissionen har lanceret kampagnen “Protect What Matters”. Bag det enkle budskab gemmer sig en af de mest markante ændringer i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik i årtier: EU bevæger sig fra primært at være et økonomisk samarbejde til i stigende grad også at være en sikkerheds- og forsvarsaktør. Budskabet er tydeligt.
Europa har i årevis talt om behovet for at styrke sin forsvarsindustri. Men problemet har ofte været det samme: Alle var enige om målet – ingen kunne få systemet til at bevæge sig hurtigt nok. Nu ser det ud til, at EU er ved at tage et markant skridt. Efter
NATO´s Military Committee møde samlede den 19. maj NATO’s 32 forsvarschefer i Bruxelles til det 195. møde i alliancens øverste militære organ. På overfladen lignede det endnu et teknisk møde om planlægning og kapaciteter. Men mellem linjerne tegner der sig et meget tydeligt billede: NATO er nu i fuld overgang