Forsvar og sikkerhed i EU
Beskyttelsen af undersøiske kabler, rørledninger og kritisk infrastruktur er rykket helt op på NATO’s strategiske dagsorden. Alliancen har nu taget et vigtigt skridt mod en ny generation af overvågning, hvor kunstig intelligens, satellitter, undervandssensorer og maritime data samles i ét fælles situationsbillede – fra havbunden til rummet. Bag udviklingen
EU tager nu et nyt skridt for at styrke den europæiske forsvarsindustri. Europa-Parlamentet og Ministerrådet er nået til en foreløbig politisk aftale om en omfattende forenklingspakke, der skal gøre det hurtigere og lettere at investere i, udvikle og producere forsvarsmateriel i Europa. Baggrunden er den markant ændrede sikkerhedssituation i
Berlin sender et vigtigt signal til hele den europæiske forsvarsindustri: Fremtidens oprustning handler ikke kun om flere granater. Den handler i stigende grad om droner, software, luftforsvar og digitale kapaciteter. Den tyske regering har fremlagt sit udkast til forsvarsbudget for 2027, og selv om de samlede forsvarsudgifter fortsætter med at
Sverige tager endnu et strategisk skridt for at styrke landets forsvarsevne. Regeringen har nu givet Försvarsmakten ansvaret for at etablere en samlet national funktion for forsvarsinnovation, der skal sikre, at nye teknologier og løsninger langt hurtigere bliver omsat til operative kapaciteter i de svenske styrker. Baggrunden er de erfaringer, som
Der findes få steder i verden, hvor geopolitik, forsvar, klima, råstoffer og stormagtspolitik smelter så tydeligt sammen som i Grønland. I mange år har den danske debat om Arktis været præget af symbolpolitik. Nu er virkeligheden en anden. Rusland opruster i Arktis. Kina investerer langsigtet i regionen. USA har gjort
Storbritannien skal stå i spidsen for en ny koalition af 12 NATO-lande, der over de kommende ti år vil investere mere end 50 milliarder dollar – svarende til omkring 327 milliarder kroner – i udvikling og anskaffelse af langtrækkende præcisionsvåben. Initiativet har fået navnet Deep Precision Strike og markerer et
Ankara-topmødet blev ikke et topmøde med spektakulære nye visioner. Til gengæld blev det topmødet, hvor NATO gjorde det klart, at tiden med politiske hensigtserklæringer er forbi. Nu handler det om at omsætte de beslutninger, der er truffet de seneste år, til konkrete militære kapaciteter, industriel produktion og et mere robust
Europas forsvar bliver ikke kun afgjort af flere milliarder. Det bliver afgjort af, hvordan de bliver omsat til kapaciteter. Den europæiske forsvarsdebat har i flere år handlet om ét spørgsmål: Hvor mange penge skal medlemslandene bruge? Men det er efterhånden det mindst interessante spørgsmål. Den virkelige udfordring er ikke længere
NATO-topmødet i Ankara bliver næppe husket for de store overskrifter eller lange slutkommunikéer. Det bliver husket for noget langt vigtigere. Om alliancen lykkes med at omsætte politiske ambitioner til reel militær styrke, industriel kapacitet og robuste samfund. For første gang siden Den Kolde Krig står NATO over for en situation,
Der bliver i disse dage talt meget om, at Forsvaret mangler op mod 18-21 milliarder kroner til digitalisering. Mange vil straks tænke: “Det lyder dyrt.” Men det er faktisk den forkerte diskussion. Den rigtige diskussion er: Har Danmark råd til ikke at gøre det? En analyse fra Forsvarsministeriet peger på,