Forsvar og sikkerhed i EU
Der var billeder, øvelser og politiske markeringer i 2025. Kampfly over indlandsisen, fregatter i farvandene og hundredvis af soldater i Nuuk. Så blev der stille. Men stilheden snyder. For mens opmærksomheden er forsvundet, er oprustningen fortsat – og i virkeligheden blevet mere konkret. Det begyndte med de store øvelser. Under
Der findes tidspunkter i historien, hvor et land ganske enkelt ikke har råd til stilstand. Det er dér, Danmark befinder sig nu. Europa opruster. Krigen i Ukraine fortsætter. NATO’s forventninger til medlemslandene vokser markant. Danmark står midt i nogle af de største og mest komplekse forsvarsinvesteringer i nyere tid:Nye skibe.
Det er ikke længere nok at have stærke våbensystemer på papiret.Det afgørende spørgsmål er nu, hvor hurtigt de kan produceres, leveres, vedligeholdes og opskaleres. Det er essensen i det budskab, der i stigende grad præger det nordiske forsvarssamarbejde: Afskrækkelse er ikke kun militær kapacitet – det er industriel kapacitet. Den
Der var en tid, hvor sikkerhedspolitik handlede om grænser, kampfly og kampvogne. Den tid er forbi. I dag løber en væsentlig del af Europas kritiske infrastruktur ikke over land – men under vand. Energi, data og forbindelser mellem lande er bundet sammen af kabler og rør på havbunden. Særligt i
NATO, NDPP og EU’s nye rolle i europæisk forsvar I disse år oplever vi, at ellers tekniske forkortelser som NATO Defence Planning Process (NDPP) og nye europæiske initiativer pludselig rykker helt tæt på den operative virkelighed og forsvarspolitik. Hvor forsvarsplanlægning tidligere kunne føles fjern for både beslutningstagere og industri, er
Der er en udbredt antagelse i forsvarsindustrien: At Forsvaret ved præcis, hvad de har brug for – og derfor efterspørger de rigtige løsninger. Det er kun delvist rigtigt. For i praksis opstår behovet ofte først, når nogen har gjort mulighederne konkrete, forståelige og operationelle. Og det er her, en af
Der var engang, hvor EU og NATO blev beskrevet som to parallelle spor. Det ene politisk og økonomisk, det andet militært og operativt. Den tid er forbi. I dag er spørgsmålet ikke længere, om de to samarbejder – men hvor hurtigt og hvor effektivt de gør det. For Danmark, for
Fra Arktis til Indo-Pacific tegner der sig et mønster: stormagterne rykker ned på havbunden. Det er ikke enkeltstående hændelser, men begyndelsen på et nyt militært domæne, som også Danmark og Europa må forholde sig til. I oktober 2025 dokumenterede Le Monde et russisk undervandsnetværk i Barentshavet. Systemet – kendt som Harmony– består af
Europa har talt om oprustning længe.Nu begynder det at ligne handling. Med et nyt arbejdsprogram under European Defence Industry Programme (EDIP) lægger EU-Kommissionen 1,5 milliarder euro på bordet til forsvarsindustrien i 2026 og 2027. Men beløbet i sig selv er ikke det mest interessante. Det afgørende er, hvad pengene skal
Ubåden er i dag ved at få en fornyet strategisk betydning i europæisk og global sikkerhedspolitik. Hvor den under den kolde krig primært var knyttet til atomafskrækkelse og stormagtsrivalisering, er ubåden i dag en central kapacitet i både højintensiv krig, gråzoneoperationer og beskyttelse af kritisk infrastruktur. Udviklingen er ikke mindst