
Vi giver ordet til General Knud Bartels.
General, fhv. formand, NATO’s militærkomite, fhv. forsvarschef
Forsvar og sikkerhed i EU

General, fhv. formand, NATO’s militærkomite, fhv. forsvarschef

Danmark mangler soldater. Ikke om fem år. Nu.Alligevel taler vi om rekruttering, som om det primært handler om de unge: “De gider ikke forpligte sig.” “De vil hellere have frihed.” “De er ikke robuste nok.” Det er en bekvem forklaring. Og den er forkert. Rekrutteringskrisen i Forsvaret er ikke et

Forsvarets bevilling i 2025 markerer et afgørende vendepunkt i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Med en samlet ramme på omkring 68,5 mia. kr. – en stigning på mere end 80 procent fra året før – har Danmark taget et kvantespring i retning af et mere robust, operativt og troværdigt forsvar. Det

Europa-Parlamentets godkendelse af det første egentlige program for den europæiske forsvarsindustri markerer et strategisk kursskifte i EU’s forsvarspolitik. Med European Defence Industry Programme (EDIP) går EU fra analyser, hensigtserklæringer og fragmenterede initiativer til noget langt mere konkret: opbygning af reel, europæisk produktionskapacitet. Det er ikke tilfældigt. Krigen i Ukraine har

Danmarks engagement i disse tre koalitioner kan kun forstås som en direkte konsekvens af det historiske nej til EU-forsvarsopt-out i 2022 og den efterfølgende aktive deltagelse i EU’s Common Security and Defence Policy (CSDP) og Permanent Structured Cooperation (PESCO). Hvor Danmark tidligere holdt sig på sidelinjen, har regeringen og Folketinget

Det sker sjældent i europæisk forsvarspolitik, at ord følges af handling i samme tempo. Men netop dét er tilfældet nu. 19 EU-lande har under SAFE-instrumentet indsendt deres nationale forsvarsinvesteringsplaner og forpligtet sig til fælles investeringer for i alt 150 mia. euro. Det er ikke en hensigtserklæring. Det er en strukturel

USA’s Department of War har netop identificeret seks kritiske teknologiområder, der samlet set skal ændre balancen på fremtidens slagmark. Det er ikke visioner for 2040. Det er teknologier, der skal udvikles, skaleres og bringes i operativ brug nu. Budskabet fra Office of the Under Secretary of War for Research and

Mens fokus ofte ligger på fly og landstyrker, sker der i 2025 afgørende fremskridt for Søværnet – både i kystnære opgaver, i international tilstedeværelse og i avanceret krigsførelse under vand. Hugin og Munin – dansk skarpretter for EU’s grænser De to nye patruljefartøjer, Hugin og Munin, overtager nu Danmarks bidrag

2025 er Flyvevåbnets hidtil stærkeste moderniseringsår. Dokumentet Købt & Leveret 2025 markerer gennemgribende skift på fire kritiske områder: kampfly, våbensystemer, luftforsvar og maritim krigsførelse. F-35: Fra vision til operativ kampkraft I 2025 modtager Danmark syv nye F-35 og når op på 15 i landet – med seks i USA til

2025 markerer året, hvor Hæren for alvor begynder at ligne det, som politikerne har talt om i årevis: en operativt slagkraftig landstyrke med moderne kapaciteter, industriel tyngde og en tydelig retning mod NATO-målene. Og leveringerne er ikke længere powerpoint – de står fysisk på kasernerne. Patria: Fra beslutning til leverance